Lynge Vandværk A.m.b.a.

Nyheder


12-11-2024

Fund af PFAS under grænseværdien i drikkevandsboring fra Lynge Vandværk

PRESSEMEDDELELSE
12.11.2024

Forureningen fra en tidligere losseplads truer drikkevandet fra Lynge Vandværk. Region Hovedstaden sætter nu gang i en oprensning af det forurenede grundvand.

Forbrugerne kan med ro i sindet drikke vores lokale vand fra hanen. Vandanalyser viser, at der ikke er fundet PFAS-stoffer i drikkevandet, der pumpes ud til forbrugerne. Vandprøverne, der er analyseret for mere end 40 forskellige uønskede kemikalier blandt andet PFAS-stoffer, er taget ved afgang fra vandværk og ved forbrugernes vandhaner.

Vandanalyser udtaget fra drikkevandsboringer viser dog, at der er fundet PFAS-stoffer, men at de er under grænseværdien, og det er bekræftet af en omprøve.

Vi kontrollerer løbende dit drikkevand.
De danske grænseværdier for, hvor meget PFAS, der må være i drikkevandet, er meget lave. Det er vigtigt at huske, at PFAS ikke udgør en akut sundhedsrisiko. Når vi har fundet PFAS under grænseværdierne, tester vi derfor fortsat drikkevandets kvalitet efter de gældende krav.

Lynge Vandværk vil fremadrettet i samråd med Region Hovedstaden og Allerød Kommune vurdere om myndighedernes gældende dokumentationskrav er tilstrækkelige i den nuværende situation eller om vandværket skal øge omfanget af vandanalyser.

Lynge Vandværk samarbejder tæt med Region Hovedstaden og Allerød kommune indtil regionens oprensning har medvirket til at drikkevandsboringer ikke længere er påvirket, og at spredning af forureningen fra den gamle losseplads er under kontrol eller fjernet helt.

Læs mere på vandværkets hjemmeside www.lyngevand.dk dit vand og vandanalyser– vi kontrollerer løbende drikkevand.

Venlig hilsen
Bestyrelsen
Lynge Vandværk A.m.b.a






Kontakt dit vandværk

 

Du kan få fat i dit vandværk på en af nedenstående måder:

 

Ledningsbrud/uregelmæssigheder:
40 64 97 91 eller info@lyngevand.dk 

 
 
Drift af vandværk & ledningsnet
Formand
John Randmose
Tele 40649791
Kasserer
Måler og måleraflæsning
Walther Thomsen
Tele 40607384



Fund af PFAS under grænseværdigen i drikkevandsboring fra Lynge vandværk